DEIF A/S bruger DocCenter PRO® til hjælpetekster

DEIF A/S har indført DocCenter PRO® til nem og hurtig generering af hjælpetekster i deres nye PPM 300 produkt. DEIF, der har base i Skive, er en af de ledende, globale leverandører af energistyringsløsninger til blandt andet marine- og offshoreindustrien.

PPM 300 er en intelligent kontrolplatfom med brede anvendelsesmuligheder inden for både energistyring og overvågning. Det brugervenlige og intuitivt designede display giver operatøren adgang til en lang række hjælpetekster, som alle – inklusive diverse grafikker – generes via en ”HTML-Help Text”-feature i DocCenter PRO®-programmet.

Hjælpeteksterne udarbejdes og vedligeholdes på diverse sprog i DocCenter PRO®, og opdateringer indføres nemt og sikkert, samtidig med at HTML-Help Text outputtet leveres med en ensartet kvalitet.